Gå til produktoplysninger
1 af 3

Nicoline Sofie knit

Aviaja hue

Aviaja hue

Normalpris 25,00 DKK
Normalpris Udsalgspris 25,00 DKK
Udsalg Udsolgt
Inklusive skatter.
Sprog

Aviaja huen er en onesize, feminin kabelstrikket hue. Først slås der masker op med italiensk opslag, hvorefter ribkanten strikkes. Ribkanten foldes senere på midten for at få en flot kant. Herefter inddeles arbejdet i kabler, der bliver til glatstrikkede kabler og kabler med fletninger, som dannes af snoninger. I huens top strikkes indtagninger.

 

Størrelse

Huen er one size og har en omkreds på 49 cm (i ribben).

Ribben kan give sig meget, og huen kan derfor passe mange forskellige hovedstørrelser.

 

Strikkefasthed

Huen har en strikkefasthed på 10x10 cm på 15 m x 22 p på pind 6 mm i glatstrik og 18 m x 24 p på pind 5 mm i rib (målt når ribben ligger fladt og ikke bliver strukket i eller blokket). 

Husk at lave en strikkeprøve inden du går i gang, og husk også at vaske din strikkeprøve inden du måler, da garnet kan ændre sig i vask. 

 

Vejledende pindestørrelser 

Rundpind 6 mm, 40 cm til glatstrik/snoninger

Rundpind 5 mm, 40 cm til rib (1 r, 1 vr)

Strømpepinde eller magic loop 6 mm til toppen af huen

En snoningspind til snoninger 

 

Garn og garnforbrug 

Huen strikkes i 1 tråd Hobbii Divina (50 g = 150 m) og 1 tråd Hobbii Friends Kid Silk (25 g = 200m).

Til 1 hue skal du bruge 100 gram Divina svarende til 2 nøgler og 25 gram Friends Kid Silk svarende til 1 nøgle.

Den hvide Aviaja hue på billedet er strikket i 1 tråd Hobbii Divina i farven White (01) og 1 tråd Hobbii Friends Kid Silk i farven White (01)

Se komplette oplysninger