Aviaja sweater
Aviaja sweater
Share
Aviaja sweateren er lækker, varm og oversize sweater. Den strikkes oppefra og ned med raglanudtagninger i det blødeste og lækreste garn, som gør, at sweateren er ligesom at tage et stort kram på.
Sweateren har både rullekrave og brede ærmer, og på midten af sweateren strikkes en stor fletning, som dannes af snoninger.
Størrelsesguide
Sweateren kan strikkes i størrelserne a (b) c (d) e (f) g (h) svarende til et brystmål på egen krop på 75-80 (80-85) 85-90 (90-95) 95-100 (100-110) 110-120 (120-130) cm.
For at finde dit brystmål skal du måle dig rundt om brystet. Hvis brystet ikke er det sted på din overkrop, der er bredest, måler du der, hvor du så er bredest.
Sweateren har et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 10-20 cm større end dit brystmål, og bliver mindre, jo større størrelse.
Sweaterens mål
Overvidde: 93 (97) 103 (111) 115 (121) 129 (137) cm
Længde: 53 (54) 56 (57) 58 (59) 59 (60) cm
Garn og garnforbrug
Sweateren strikkes i 2 tråde Divina fra Hobbii sammen med 1 tråd Friends Kid Silk fra Hobbii.
Til størrelserne a (b) c (d) e (f) g (h) skal der bruges:
350 (400) 450 (450) 450 (450) 500 (550) gram Divina (50 g = 150 m) svarende til 7 (8) 9 (9) 9 (9) 10 (11) nøgler
og
75 (75) 100 (100) 100 (100) 100 (125) g Friends Kid Silk (25 g = 200 m) svarende til
3 (3) 4 (4) 4 (4) 4 (5) nøgler
Den hvide Aviaja sweater på billedet er strikket i 2 tråde Hobbii Divina i farven White (01) og 1 tråd Hobbii Friends Kid Silk i farven White (01)
Vejledende pindestørrelser
Pind 10 mm 40, 60 og 80/100 cm til glatstrik
Pind 9 mm 40 cm og 80/100 cm til rib
En snoningspind eller en strømpepind til snoninger
Strikkefasthed
Sweateren har en strikkefasthed på 10x10 cm på 10 m x 15 p på pind 10 mm i glatstrik.
Husk at lave en strikkeprøve inden du går i gang, for at finde den rigtige pindestørrelse til at ramme strikkefastheden.