Juliana top
Juliana top
Share
Juliana top er festlig og feminin one-shoulder top. Toppen er symmetrisk, og man kan derfor selv vælge, hvilken skulder den skal sidde på. Den strikkes i 1 tråd Panettone garn fra Hobbii, som er et farveskiftende garn med glimmer.
Fremgangsmåde
Toppen strikkes oppefra og ned i et stykke. Først slås der masker op med judys magiske opslag. Herefter sættes halvdelen af de opslåede masker til at hvile imens forstykket strikkes med de resterende masker. Herefter strikkes bagstykket med de hvilende masker, før forstykket og bagstykket samles og strikkes rundt, inden der afsluttes med en ribkant i bunden. Forstykket og bagstykket er identiske og strikkes med kantmasker.
Størrelsesguide
Toppen kan strikkes i størrelserne a (b) c (d) e (f) svarende til et brystmål på egen krop på 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) cm.
Toppen har har et negative ease på ca. 20 cm mindre end dit brystmål.
Toppens mål
Overvidde: 64 (69) 73 (80) 89 (98) cm.
Længde (målt fra toppen af skulderen til bunden af toppen): 48 (49) 50 (51) 54 (57) cm.
Garn og garnforbrug
Toppen strikkes i 1 tråd Panettone fra Hobbii (50 g = 120 m) som kan købes her. Til størrelse a (b) c (d) e (f) skal der bruges 200 (200) 200 (200) 250 (250) gram svarende til 4 (4) 4 (4) 5 (5) nøgler.
Den orange Juliana top er strikket af @dyrberg.knit i farven Rose/Orange (16)
Den turkis Juliana top er strikket af @alberte.strik i farven Turquoise (09)
Den cognac-farvede Juliana top er strikket af @_katrinamatzen i farven Cognac (11)
Den lyserøde Juliana top er strikket af mig @nicolinesofieknit i farven Dusty Rose (17)
Vejledende pindestørrelser
Pind 4 mm, 60 cm til de mindste størrelser, 80 cm til de største størrelser (til glatstrik).
Pind 3,5 mm, 60 cm til de mindste størrelser, 80 cm til de største størrelser (til rib).
Strikkefasthed
Toppen har en strikkefasthed på 10x10 cm på 20 m x 28 p i glatstrik på pind 4 mm.
Strikkefastheden er målt efter vask.